Min baggrund

Mine uddannelser relateret til komplementær behandling er:
– Zoneterapeut IBM (RAB registreret)
– Biopat/Naturopath IBM (lægeeksamineret)
– Kostvejleder
– NLP Master Practitioner
IBM er en forkortelse af Institut for Biologisk Medicin, og er skolen hvor jeg har taget mine uddannelser som Zoneterapeut IBM og Biopat/Naturopath IBM. Her er valid forskning og praktisk erfaring i højsædet. Forinden har jeg gennemgået den krav pligtige uddannelse inden for anatomi, fysiologi, og sygdomslære.

Menneskers trivsel har altid været en drivkraft for mig, og jeg har i det meste af mit arbejdsliv beskæftiget mig professionelt med fysisk og psykisk arbejdsmiljø i virksomheder. I supplement til dette, har jeg i mange år interesseret mig for sundhed og tanken om kroppens selvhelbredende kraft. I en årrække har jeg selv mærket hvad ubalancer kan give af større og mindre symptomer, og erfaret hvad indsatser på både det fysiske og mentale plan kan have af positive effekter.

Hvad kan du forvente ?

Et forløb hos mig tilrettelægges individuelt og realistisk, og kan justeres undervejs. Du er i centrum, og jeg hjælper dig med, at styre processen i den retning og i det tempo, der passer til dig og der hvor du er lige nu.

Jeg arbejder helhedsorienteret, og i samspil med andre fysiske og mentale behandlingsformer. Min praksis er baseret på forskning og erfaring, og jeg holder mig løbende opdateret via kursus og selvstudie.

Hvad kan du gøre ?

Hvis du går rundt med symptomer eller gener, store som små, så vil jeg anbefale dig, at tage dem alvorligt, og få afklaret dem med din læge eller anden fagekspert. I mange tilfælde kan du supplere en evt. medicinsk eller fysisk behandling med komplementære indsatser såsom biopati og zoneterapi.
Føler du dig sund og rask, så kan biopati og zoneterapi også være en god støtte til, at vedligeholde den sunde tilstand.

Jeg glæder mig til at tage imod dig.

“En lille justering kan gøre en stor forskel”